Kreativitet for hjertet

Blandede projekter

Blandede projekter

Mange gode ideer

I årenes løb har jeg lavet flere “enhanced” møbler. Men jeg har ikke haft så stor fokus på at tage Før og Efter billeder.  Jeg vil alligevel gerne dele mine små kreationer med mine læsere. Det kan jo være, at jeg kan bringe lidt inspiration videre.

Mosaikbordet

Jeg havde fundet et lille kakkelbord i en “genner” og taget kaklerne op. Min ide var at erstatte kaklerne med skår fra nogle gamle tallerkener, jeg ligeledes havde fundet i genneren. Bordet er lavet før end at det bare var at “google ting og få hjælp”. Så jeg brugte, hvad jeg havde ved hånden. Til at binde de små stykker mosaik sammen brugte jeg Polyfilla. Det virkede ikke helt som ønsket. Overfladen på mit bord var meget svært at få til at være plan. Jeg har dog valgt at gemme bordet som en påmindelse om, at det engang imellem godt kan betale sig at sætte sig lidt ind i tingene og ikke bare gøre dem.

MS MS2 MS3 MS4

Sommerfuglebordet

Oprindeligt var det et brunt kakkelbord med sandfarvede kakler. Den brune sommerfugl var allerede malet på bordet, da jeg købte det gennem Den Blå Avis for 75 kr. Jeg har malet bordet og sat små rhiensten på blomsterudskæringerne på benene.

Sommerfuglebord

IKEA skuffen

Et lille skuffemøbel fra IKEA, har jeg decouperet med papir og malet.

Skuffe Skuffe2

Skrivebordstolen

Jeg fandt en gammel spisebordstol i Den Blå Avis til 125 kr. Jeg har så “afsyret” den ved at smøre den ind i brun sæbe, komme husholdningsfilm om og lade den “trække” i et døgn. Jeg har også ombetrukket sædet med noget tekstil-voksdug fra Jysk.

Stol Stol2

Mobile-fisk

Dette sildeben er sammensat af lidt blandede ting fra mine kreative gemmer.

Mobilefisk

 

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *