Disney Springs

Sild i en tønde

Jeg havde læst, at et af de mest travle tidspunkter på året i Walt Disney World er omkring juledagene. 

Men da jeg også havde læst, at Walt Disney World skulle være helt fantastisk julet, var det da klart at Walt Disney World skulle besøges omkring juleaften.

Det kan ikke benægtes, at der var mange mennesker. For det var der. På selve juleaften var der over 200.000 besøgende i de fire parker. 

En god gang planlægning af de fem dage gjorde det dog til en fantastisk oplevelse i Walt Disney World for min mand og jeg.

On/off Disney property

Det var vores første rejse til Walt Disney World.

Vi var godt klar over, at set i forhold til Disneyland Resort i Anaheim var dette et meget større resort område og afstandene mellem de fire parker var store. 

Jeg havde forinden vores rejse lavet lidt research på forskellige overnatningsmuligheder. 

Det som man altid kan opveje er om man vil bo på et Walt Disney World Resort hotel  (on property) eller på et af de mange andre hoteller (off property) der ligger i området.

Vi valgte ikke at bo på et af Walt Disney World Resort hotel, da jeg havde fundet et fint hotel til en god pris. 

Lake near Disney's Saratoga Springs Resort & Spa

Best Western Lake Buena Vista

Hotellet ligger 15 min gang fra Disney Springs som er et shopping område svarende til Downtown Disney i Disneyland Resort Anaheim eller Disney Village i Disneyland Paris. 

Det gode ved dette hotel var at det havde en udemærket shuttlebus som kørte hver halve time til de fire parker, denne brugte vi ofte om aften. 

Jeg havde fundet en smut vej til os om morgen, her gik vi til Disney’s Saratoga Springs Resort & Spa hvor vi så brugte Walt Disney World Resorts shuttlebusser.

Transport i Walt Disney World resort

Walt Disney World Resort har et stort trafiknet med busser, monorail og både som forbinder parkerne med de mange hoteller. Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i.

Det er værd at note at der ikke kører busser fra Disney Springs til parkerne, men man er nødt til at tage en bus fra en af Walt Disney World Resort hotellerne. 

Det tog 15 minutter for os at gå fra Best Western Lake Buena Vista til busstoppet ved Disney’s Saratoga Springs Resort & Spa. 

Fordelen ved dette var at vi sparede tid og kunne komme hurtigere afsted til parkerne end havde vi ventet på shuttlebussen ved vores hotel, der nemlig også skulle forbi tre andre hoteller for at samle gæster op.

Rejsetid med bus fra Disney’s Saratoga Springs Resort & Spa

  • Til Disney’s Animal Kingdom 20 minutter
  • Til Disney’s Hollywood Studios 15 minutter
  • Til Magic Kingdom 15 minutter
  • Til EPCOT 15 minutter

Busserne kørte hvert kvarter og så holdte de tættere på indgangene til parkerne end Best Western Lake Buena Vista hotellets shuttlebus. 

Jeg vil klart anbefale denne model vælger man ikke at bo på et Walt Disney World Resort hotel.

Når det er sagt vil vi bestemt næste gang vælge a bo på et Walt Disney World Resort hotel, da der er nogle fordele ved dette.

Flere parker på en dag – Parkhopper billet

Christmas Tree Walt Disney World

Denne billettype er ikke nødvendigvis den bedste løsning for et Walt Disney World besøg. 

Jeg havde valgt at booke entrebilletter med Parkhopper tillæg, da vi i vores besøg i Disneyland Resort Anaheim havde haft stor glæde ud af dette. 

Det er en billettype som gør det muligt at besøge flere parker på samme dag, således at man eksempelvis kunne tage en halv dag i Magic Kingdom og en halv dag i Epcot.  Hvilket jo er meget smart.

Jeg fandt dog ud af at grundet de mange besøgende i forbindelsen med julen var der en del kø for at komme ind i selve parkerne, så den tid kunne vi så lægge oven i transporttiden mellem to parker. 

Vi brugte omkring 60-90 minutter med kø og transport hver gang vi skiftede mellem parkerne.

Vi havde et par dage hvor vi havde planlagt vores dage således at vi skulle skifte park i løbet af dagen, hvilket jeg ikke vil planlægge med næste gang vi skal besøge Walt Disney World.

Rejsetid mellem de fire parker

Busserne kører med 20 minutters interval

  • Fra Disney’s Hollywood Studios til Disney’s Animal Kingdom 25 min. med bus
  • Fra Disney’s Hollywood Studios til Epcot 15 min. med bus
  • Fra Disney’s Hollywood Studios til Magic Kingdom 15 min. med bus
  • Fra Disney’s Animal Kingdom til Epcot 15 min. med bus
  • Fra Disney’s Animal Kingdom til Magic Kingdom 25 min. med bus
  • Fra Magic Kingdom til Epcot 35 min. med Monorail

Reservation på restauranter er et must

Det siger nok lidt sig selv at det en meget god ide at reserver bord under højsæsonen, men det er faktisk muligt at finde steder at spise uden. 

Grunden til at jeg havde valgt at lave en reservation til alle vores aftensmåltider var ikke blot fordi der var forskellige restauranter jeg gerne ville prøve.

Jeg har en god veninde som har arbejdet i Walt Disney World. Hun kunne fortælle, at vil man være sikker på få adgang til parkerne i forbindelse med julen, så er det en meget nyttigt ting at kunne fremvise en reservation til en restaurant i den pågældende park.

Hvad kan man ikke komme ind i parkerne selv om man har en gyldig billet?

Det er ganske rigtigt, når en park når sit kapacitetsniveau under højsæsonen så vælger Walt Disney World af sikkerhedårsager at lukke ned for indgang til parken. Der vil selvfølgeligt blive lukket op igen når der er plads.

Det er her at reservationen til en restaurant kommer ind, for kan man fremvise en sådan bliver man som regel lukket ind i en ellers “lukket” park. 

Walt Disney World tager højde for at der er nogle gæster som har købt nogle ekstra ydelser, som billetter til specielle arrangementer eller reservationer på en restaurant.

Vi oplevede den 25. december at blev Magic Kingdom allerede omkring klokken 10:00 havde lukket adgang til parken, da kapacitetsniveauet var nået.

Dette bringer mig frem til planlægningen af hvilke parker på hvilke dage og hvor mange dage skal man bruge.

Undgå Magic Kingdom den 25. december

Jeg havde fået tippet om at undgå Magic Kingdom den 25. december. Det er i Magic Kingdom, de fleste amerikanske gæster vælger at placere deres besøg denne juledag.

Derfor valgte vi at besøge Disney’s Hollywood Studios den 25. december hvilket varmt kan anbefales at gøre.

Hvor mange dage kan man bruge i Walt Disney World? 

Jeg mener personligt at man aldrig kan få for mange dage, det er jo Disney. Der er bare så mange fine bygninger, gode shows, mad, butikker og forlystelser at det tager tid at suge det hele til sig. 

Vi havde fem dage i Walt Disney World hvilket vi hjemmefra mente måtte være fint. Vi planlage med en dag pr park og så en ekstra til at få det hele med – dette skulle dog i praksis vise sig at være alt for lidt. 

Derfor kommer vores næste besøg til Walt Disney World til at være indrettet således.

10 dage i Disneyworld Resort

  • 2 dage til Disney Springs og udforskning af Disney World Resort hotel områderne.
  • 3 dage til Magic Kingdom
  • 2 dage til Epcot
  • 1 dag til Disney’s Animal Kingdom
  • 1 dag til Disney’s Hollywood Studios
  • 1 dag til opsamling

Disney Springs

Disney Springs

Der tidligere hed Downtown Disney har i de sidste år været under en gennemgående renovation er et område med mange restauranter, butikker, caféer og underholdning. 

Disney Springs er opdelt i fire dele The Landing, West Side, Marketplace og Town Center.

The Landing

Rummer en håndfuld flotte bygninger som er inspireret af småbyer i Florida nær floder og søer. 

Husene ser ud til at have stået der i årevis. Det er rent iscenesættelse, men det er jo også hvad Disney er berømt for – nemlig deres showmandship. 

Det er værd at besøge følgende steder i The Landing.

The Boathouse, restaurant med fisk og skaldyr og gode bøffer.  Jock Lindsay’s Hangar Bar (reference til filmen Indiana Jones – Raiders of the Lost Ark) – her kan man få en god cocktail.

The West Side

Her er der underholdning for alle pengene og der er mange muligheder, eksempelvis en tur i cirkus i Cirque du Soleil eller en god blues koncert i House of Blues

Der er også nogle gode steder at spise såsom House of Blues og Planet Hollywood

Marketplace

Shopping og atter shopping, det er her man kan finde det fede Disney merchandise i butikken World of Disney Store. 

Når man så er helt “udshoppet” er der flere muligheder for afslapning blandt andet hos Ghirardelli Ice Cream & Chocolate Shop eller Rainforest Cafe (der er en af mine personlige favoritter) 

Om aften er det også muligligt at opleve underholdning fra friluftscenen Waterside Stage.

Town Center

Dette er en helt ny del, der ikke var en del af det oprindelige DownTown Disney. Her er der mulighed for at shoppe endnu mere mange restauranter. 

Denne del minder mest af alt om et almindeligt shoppingcenter med alle de store brands blot pakke ind i fine gamle historiske bygninger. 

Men det er en stort oplevelse med mange sanseindtryk som skal bearbejdes efter et besøg i Town Center.

Udforskning af Walt Disney World Resort

Walt Disney World Resort rummer en masse spændende oplevelser, som er værd at få med. Det er ikke blot de fire park som er et besøg værd.

Disney’s BoardWalk er en promenade som er bygget rundt om en sø. Bygningerne designet til at minde om Coney Island i 1940’erne.

Der er masser at se opleve på Disney’s BoardWalk, såsom shows, små lækre isboder og spilboder.

Besøg et Walt Disney World Resort hotel

Der er mange gode at vælge imellem med hvert deres tema og fælles for dem alle er at de er flotte og gennemtænkte i deres udformning. Jeg vil frem hævet et par stykker som er et must på et julebesøg.

The Contemporary, hvor Monorailen stopper i lobbyen – er er der hver jul bagt en brunkageby som er meget imponerende.

The Grand Floridian er virkeligt flot og også her er julestemningen flyttet ind i form af en kæmpe brunkagemand. Det er også muligt at se fyrværkeriet fra Magic Kingdom fra “stranden”

På All Star resorts eller Pop Century er der mulighed for at tage nogle supersjove billeder sammen med forskellige filmikoner.

Kør med Monorail og få et godt overblik over Walt Disney World Resort eller tag en bådtur langs de hyggelige floder og se Magic Kingdom fra vandet.
Ja, det er bestemt værd at sætte to dage af til at udforske Disney World Resort inden man går i gang med programmet for de fire parker.

Der er meget at forholde sig til inden man overhovedet har sat en fod i parkerne. Der er også en del at overveje for at få det mest ud af ens besøg til hver af de fire parker.

Jeg har derfor lave nogle indlæg som beskriver hvordan du kan få det mest mulige ud af et besøg i de fire parker. Læs med her om Disney’s Animal Kingdom, Disney’s Hollywood Studios, Epcot og Magic Kingdom.

SaveSave

SaveSave

SaveSave

SaveSave