Brownie himlen venter. Når du har prøvet denne brownieopskrift, vil du aldrig vil gå tilbage til en færdigblanding igen. Den dårlige nyhed er, at du nok kommer til at spise det hele på en gang.

De er super bløde inden i og fyldt med lækker chokolade og har en god sprød top.

Min favorit brownie. Den egner sig som hverdagsbrownie og som det festlige indslag. Det er blot at dekorere den med frugt eller servere den sammen med is og varm chokoladesauce.

For mig skal en god brownie være svampede frem for kage-agtige. De skal kun lige være bagt, så midten er klistret og ydersiden er lidt sej og være en ren smagslig chokoladeeksplosion.

Ingredienser til brownie 

  • 115g usaltet smør
  • 60 g mørk chokolade 90 %
  • 200 g sukker
  • 1/2 vaniljeekstrakt
  • 2 æg
  • 65 g mel
  • 1/8 tsk salt

Instruktion

  1. Smelt smør og chokolade i en gryde ved svag varme. Rør til det er blandet helt. Lad det køle af i 3 minutter.
  2. Rør sukker, æg og vaniljeekstrakt i chokolademassen
  3. Tilsæt mel og salt og rør indtil det er jævnt. Lad vær med at “overrøre”, det skal blot være blandet
  4. Hæld dejen ned i en firkantet form. Formen skal være beklædt med staniol og smurt med smeltet smør
  5. Tænd oven på 180 grader og bag i 25 minutter.

Dette er en blød brownie, den skal ikke være sprød men svampet. Brownien kan fryses i op til tre måneder. Men der er nok ikke noget tilbage til fryseren når de først er kommet ud af oven. De er simpelhen FOR lækre.

Death by chocolate

Skulle det ikke være nok chokolade så kan du altid lave en chokolade ganache og smøre oven på, servere med chokoladeis og varm chokoladesauce – det er en ren death by chocolate fornemmelse. Jeg husker engang at have siddet på en cafe i Berlin og bestilt netop denne kombination af chokolade.

Brownie