Min mand og jeg havde den fornøjelse at rejse med vores næsten treårige søn til Disneyland Paris.
Turen var vores første Disney resort besøg med vores søn. Dette var en helt anden måde at rejse på.
Der blev gjort mange erfaringer på denne tur. Jeg er glad for, at jeg havde planlagt turen inden vi stod dernede.
Det skal nævnes vi rejste med et vennepar der har en jævnalderende søn. Dette kan jeg varmt anbefale, da de to drenge hyggede sig i hinandens selskab.
Selvfølgelig fik vi ikke meget tid sammen alle sammen, da de to drenge havde meget forskellige dagsrytmer.
Dette var noget vi var forberedte på hjemmefra.
Før han fylder 3 år
Jeg havde læst forskellige artikler om hvor gamle børn skal være, før de vil få noget ud af en tur til et Disney resort.
De fleste steder blev alderen 2-3 år fremhævet. I Disneyland Paris kommer børn under 3 år gratis ind. Dette var en god grund til at tage afsted, inden vores søn fyldte 3 år.
Vores søn taler stadigt om vores til Disneyland Paris, selvom det er tre år siden vi var afsted.
Hvornår skal der rejses?
Disneyland Paris er meget velbesøgt, derfor skal der tages forbehold for hvornår de franske engelske og tyske skoler holder ferie.
Det bedste tidspunkt er om sommeren, da vejret er lidt lunere end i Danmark. Der kan være dage med regn, så pak endelig regntøjet ned.
Efter grundig søgning på ferieåret for de franske, engelske og tyske skoler viste det sig, at den beste uge for et besøg i Disneyland Paris er uge 25.
For at få mest ud af oplevelsen anbefaler jeg at rejse mandag-fredag.
Prøv at bestille en flyafgang omkring klokken 9 fra Kastrup Airport og en hjemrejse fra Charles de Gaulle Aéroport omkring klokken 18.
Det giver nogle gode rejsetidspunkter med et barn.
Transport fra Charles de Gaulle Aéroport til Disneyland Paris
Der er flere muligheder for at komme fra Charles de Gaulle Aéroport til Disneyland Paris.
Jeg har prøvet dem alle, den hurtigste er TVG-tog og den billigeste er RER regionaltog. Den bedste løsning for en børnefamilie med kufferter er Magical Shuttlebus, da den kører direkte til hotellet.
Du kan bestille billetter til Magical Shuttlebus i forbindelse med du booker dit hotel.
Turen tager cirka en time. Der bliver kørt godt til, hvilket er den normale måde at køre bus i Frankrig, så hold godt fast.
Klapvogn
Jeg kan ikke understrege vigtigtheden af at medbringe en paraplyklapvogn. Det gælder selvom du eller dit barn syntes, at det er for stort til at bruge en klapvogn.
Du har brug for aflastning og din lille solstråle har brug for flere pauser i løbet af dagen. Der er mange sanseindtryk at bearbejde og der bliver gået meget.
Vi havde forberedt vores søn på, at han skulle sidde i klapvognen hverdag og tage pauser. Det var også rigtig rart for os voksne, da vi også huskede at holde en pause.
Har du ikke en paraplyklapvogn og har planer om at investere i en, så vil jeg anbefale at købe en Chicco Liteway. Den har vundet flere test som bedste paraplyklapvogn. Ryglænet kan ligges helt ned, hvilket er praktisk når der skal tages en lille lur. Du kan sagtes købe den brugt, da den er rimelig hårdfør.
Vi brugte brugte paraplyklapvogn i to uger før vi skulle rejse, så vores søn kunne vende sig til at sidde i den. Vi gjorde et stort nummer ud af at det var hans rejse-klapvogn og det var noget specielt at køre i den.
Det lykkedes os at sælge den godt til ham, selv efter turen til Disneyland, betragter han den stadigt som noget spændende og særligt.
Gratis at have klapvogn med i flyet
Det kostede ikke ekstra at have paraplyklapvogn med i flyet, da den gik som en del af vores søn bagage. Jeg vil anbefale at købe en rejsetaske til den og tage noget gaffatape med og vikle rundt om den. Så klarer den fint en tur gennem Kastrup lufthavns bagagehåndtering.
Der er mange klapvogne i Disneyland Park, så sørg for at komme klistermærker eller bånd på den så I kan finde den igen.
Jeg bestilte et Infoband til vores søn til rejsen. Her kunne vi skrive hans navn og vores telefon numre på. Jeg tror dog, at jeg næste gang vil anvende navnetatoveringer i stedet for. Han var lidt knotten over, at skulle have armbånd på hverdag.
Snacks med hjemmefra
Vores søn er en forholdvis kræsen dreng, derfor valgte jeg sørge for at have snacks med hjemmefra til ham.
Jeg havde køb genlukkelige Zip-lock poser i Føtex, og pakkede en pose til hver dag og kom den i kufferten. Der var en blanding af kiks, rugbrød, rosiner, små snack salami, og smoothies i poserne.
I Charles de Gaulle Aéroport købt vi æbler og bananer, hvilket vores søn er helt vild med.
Jeg pakkede også en drikkedunk til ham med sugerør, for at undgå for mange vandspilde situationer. En bonus ved dette er, at de fleste kaffesteder gerne kommer isterninger i drikkedunken uden betaling. Dette var et kæmpe hit for vores søn, at hans drikkedunk raslede med isterninger
Underholdning til fly- og bustur
Vores søn ser ikke særlig meget tv eller bruger iPad. Vi hellere vil læse bøger og lege med ham end at bruge skærmen som aflastning.
Jeg havde dog taget iPad’en med og sørget for at der var et par afsnit af serien Timmy Time. Det kunne jo vise sig at nyttigt.
Jeg har god erfaring med at have en lille klistermærke- bog med til ham på tur.
Han har en lille børnerygsæk, som han selv fik lov til at pakke med legetøj. Der blev også pakket et tæppe til ham, som han kunne putte med.
Det var super at have med i flyet og bussen, så var der ikke så meget for os voksne at holde styr på.
Pakke pusletaske og kuffert
Rejser du som jeg med et ble-barn ved du at det fylder alt sammen.
Jeg vil ikke anbefale at påregne med at købe bleer i Disneyland Paris. De er dyre og det er svært at finde de samme blestørrelser, som du er vant til at bruge.
Jeg valgte at pakke et sæt tøj per dag, to sæt nattøj, et par sandaler, et par sko og to sæt ekstra tøj til min søn.
Jeg kom hvert sæt i en Zip-lock pose og pressede luften ud af dem, så de fyldte ingenting i kufferten. Jeg tog en tusch med og skrev på poserne når tøjet havde været brugt og kom det i kufferten igen.
I pusletasken har jeg altid til fire bleskift. Jeg anvender bleposer, hvor jeg gør klar til et skifte per pose. Det er så let at tage en pose op, fremfor at skulle have hele pusletasken med på et lille fly-toilet.
Når jeg rejser tænker jeg altid på, hvordan jeg kan optimere den måde jeg pakker på. Hvilket jeg på et tidspunkt nok skal skrive et indlæg om.
Her skal du bo i Disneyland Paris
Jeg har tidligere boet på forskellige af hoteller, som ligger tæt på Disneyland Paris og har shuttlebusser til og fra parkerne.
Dette kan jeg ikke anbefale af flere årsager. Shuttlebusserne kører ikke særlig ofte og er altid pakket, hotellerne er nedslidte og ikke specielt servicemindet.
Når du rejser med børn kan jeg kun anbefale dig at overnatte på Disney’s Sequoia Lodge. Disney’s Sequoia Lodge har det mest fantastiske personale og hotellet er virkeligt hyggeligt. Det tager cirka 15 min at gå fra hotellet til indgangen til Disneyland Park, hvor du kommer igennem Disney Village på vejen.
Når du bestiller dit ophold skal du gøre det via den engelske hjemmeside . Her får nogle billigere tilbud end på den danske hjemmeside.
Du skal vælge at bestille et Golden Forest Room. Her du får morgenmad serveret i en restaurant kun for Golden Forest Club, hvilket er virkligt rart. Du får også et extra Fastpass, samt adgang til en privat lounge med de mest fantastiske snacks.
En Disney-Måltidsplan kan ikke betale sig rent økonomisk, så skip den mulighed. En rigtig god oplevelse er at booke en “Breakfast with Disney Characters”. Planlæg den til at ligge tidligt på din afrejsedag, da det er en super oplevelse at forlade Disneyland Paris på.
Den næste ting du skal booke er Disney PhotoPass, det er nogle fantastiske billeder og en god oplevelse.
Så er du klar til at tage afsted på et magisk familieeventyr med masser af sjov og spændende øjeblikke.
Du kan læse mere om planlægning af en tur til Disneyland Paris med et lille barn her.