kanelsnegle-inspireret-af-starbucks

Jeg har længe været stor fan af Starbucks Cinnamon Swirls. Jeg har nu endelig fundet ud af at bage nogle der har den sammen konsistens som Starbucks Cinnamon Swirls. Jeg har lavet et fyld med pekannødder, der gør disse kanelsnegle virkelig lækre.

Ingredienser

Fyld

  • 50 g smør
  • 50 g hakket pekannødder
  • 3 tsk kanel
  • 150 g brun farin

Dej

  • 1,2 dl mælk
  • 50 g smør
  • 25 g gær
  • 1 æg
  • 275 g mel

Instruktion til kanelsnegle

Fyld

  1. Giv smørret  30 sekunder i microovnen
  2. Bland smør, pekannødder, kanel og brun farin i en skål og rør det godt sammen med en håndmikser i 5 min.

Dej

  1. Giv mælk  40 sekunder i microovnen
  2. Bland mælk, gær sammen i røremaskinen og rør i 1 min. på hastighed 4
  3. Tilsæt æg og rør i 1 min. på hastighed 4
  4. Tilsæt mel og rør i 2 mi. på hastighed 2
  5. Giv smørret 40 sekunder i microovnen
  6. Tilsæt smør og rør det sammen med de øvrige ingredienser i røremaskinen i 10 min. på hastighed 2
  7. Lad dejen hvile i 30 min.
  8. Tænd ovnen på 180 grader
  9. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir til det har en tykkelse på 2 millimeter
  10. Fordel fyldet ud på dejen og rul den forsigtigt sammen.
  11. Skær dejen ud i 4 cm lange stykker og giv dem et let tryk med kniven inden du sætter dem over i en muffinform.
  12. Sæt formen midt i ovnen og bag i 12 min.
  13. Når de er færdige kan du med fordel give dem et let tryk med en kniv, så de ikke popper for meget ud af form.