nuiMos Mickey Mouse

Måske kan du huske Disney Tsum Tsum, de små plysdyr som kom fra Japan og tog verden med storm. Dette er ofte hvad der sker inden for hvad hvad jeg vil kalde for cuteness moden, at det først bliver populært i Japan og så kommer det til USA og til sidst til Europa. Det var det samme som skete med Disneys nuiMOs. Der gik ikke langtid før end instagram var fyldt med super søde billeder af nuiMOs.

nuiMOs Grisling og Mickey Mouse

Hvad er nuiMOs?

Lige som med Pokémon er navnet nuiMo en sammentrækning af to japanske ord nuigurumi (plysdyr) og moderu (model). Disney nuiMOs er små plysfigurer på 18 cm der er super fotogene. De har deres egne outfits og tilbehør. Der er uendelige muligheder for at finde den helt rigtige style til sin nuiMOs.

For både store og små Disney fans

Der er på nuværende tidspunkt udgivet mere end 30 forskellige. Er du til The Fab Five (Mickey, Minnie, Anders, Andersine og Fedtmule), fan af Jakobs venner fra Hundredmeterskoven (Peter Plys, Grislingen, Tigerdyr og æslet) eller er du mere til Pixar så er Edna Mode også en mulighed.

Disse super super søde Disney nuiMOs har den perfekte størrelse til at tage med på farten. Mange tager dem med når de rejser til Disney-parkerne og tager de sødeste billeder med dem.

Mickey Mouse nuiMOs

Der findes et væld af tilbehør til Disney nuiMOs online, der er det officielle hos shopdisney men både på Etsy og Amazon kan man også finde både outfits og accessories. Er man kreativanlagt kan man endda selv vælge at sy tøj til dem. Jeg har lavet et board på Pinterest med en masse inspiration til Disney nuiMOs.

Minnie Mouse

Min nuiMOs Ohana

Jeg er vildt begejstret over hele konceptet med nuiMOs både fordi de er SÅ cute og fordi de er MEGA cute! Jeg måtte eje nogle af disse da de udkom i Europa i 2021. Jeg startede med Mickey og i løbet af 2021-2022 fik han selskab af Minnie, Grislingen, Stitch og Kermit. Jeg har mest haft Mickey med på fotosessions. Han har også været en glimmerende ven at have med så min søn har haft noget at hygge med i toget.

Hvis du ikke allerede er blevet forelsket i Disney nuiMOs, er det svært ikke at blive det – indrøm det nu bare.

Stitch