
Vi har alle prøvet det når småkagerne går fra at ligne de fineste små stjerner til at se ud som en udefinerbart klump af dej, når de kommer ud af ovnen. Jeg har prøvet mange forskellige opskrifter og eksperimenteret med forskellige ting som bagetid, forholdet mellem sukker og smør og mange andre ting. Det skulle vise sig at det var en kombination af forholdet mellem ingredienserne og at dejen kom i fryseren der resultere i denne opskrift på de bedste småkager der ikke flyder ud.

De bedste småkager til hele året
Dette er den eneste opskrift jeg bruger når jeg skal lave småkager, da den er velsmagende og perfekt til dekoration. Jeg har brugt denne opskrift til småkager til mange forskellige lejligheder som halloween og jul. Den holder formen, så den ikke flyder ud under bagning. Småkagerne har en meget luftig og blød konsistens, men er sprøde på toppen. Opskriften på de bedste småkager – der ikke flyder ud Et klart must at have på repertoiret.
Den egner sig fint til at bruge som en slags meal prep, da man kan rulle dejen i pølser og komme den i fryseren. Så er det lige til at tage en rulle ud og skærer i skiver skulle man få uventede gæster.

Ingredienser
- 140 g smør i tern
- 125 g sukker
- 280 g mel
- 1 æg
Instruktion
- Kom smør i røremaskine og rør i 2 min. på hastighed 4
- Kom sukker ned til smørret og rør i 2 min. på hastighed 4
- Kom æg ned til smør og sukker og rør i 1 min.på hastighed 4
- Kom mel ned i røremaskinen og rør i 1 min. på hastighed 6
- Tag to stykker bagepapir og rul dejen ud mellem dem. Dejen skal være 6 mm tyk. Den pakkes ind i bagepapir og lægges på et skærebræt i fryseren i 1 time.
- Ovnen varmes til 180 grader
- Tag dejen ud af fryseren og stik kagerne ud med en udstiksform.
- Læg kagerne på bagepapir på en plade og bag dem midt i oven i 10 min.
- Når de er kølet af kan du vælge at dekorere dem.

